Vi vil gerne spare på elregningen i disse tider, det er vist noget vi alle kan blive enige om. Og måske har du allerede hørt den gode gamle sang om, at du bør skifte dine glødepærer ud med led i stedet. Alligevel holder du dig tilbage. For vi går en mørk tid i møde og led er jo ikke just kendt for at give den der lækre varme belysning, som vi er så glade for her i landet.
Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du faktisk godt kan blæse og have mel i munden? Der findes nemlig smarte måder hvorpå led lys kan være mindst lige så hyggeligt som andre lyskilder. Nysgerrig? så læs med her.
Vælg den rette led-løsning
I virkeligheden handler det slet ikke om, hvilken type pære du har i hjemmet. Det handler nemlig i langt højere grad om at du udnytter den teknologi der er til rådighed. Led har den klare fordel at de kan købes som dæmpbare led pærer. Det betyder at du slipper for det harske og voldsomme lys, som led ellers er kendt for. Du kan nemlig justere lyset præcist som du ønsker det.
Her er et par fordele ved at vælge en dæmpbar led pære:
-
Det er langt mere energieffektivt.
-
Du sparer penge på din elregning.
-
Det er en nem måde at sænke dit strømforbrug på
-
Du kan nemt justere dit lys med en lysdæmper til led
Skab hygge og overskud i budgettet på samme tid
Der er altså ingen grund til at klistre sig fast til den gode, gamle glødepære. For der er faktisk både bedre og billigere løsninger at vælge mellem i dag. Med dæmpbare led pærer sparer du både på elregningen og når lyset kan justeres efter behov, så har du også langt flere muligheder. Du går altså ikke ned på hygge – kun på forbrug.