Nyheder

Årets haveprojekt

Nu træder vi ind i et nyt år, og med et nyt år, følger nye projekter. Måske du har udskudt haveprojektet, da det pludselig ikke var sommer længere. Så er det jo godt, at det bliver forår og sommer igen, og her er der rig mulighed for at grave i jorden og rykke rundt. Læs med her, hvis du søger inspiration til dit næste udendørs projekt.

Indret din have

Når det kommer til haven, er der bare så mange muligheder, at det kan være svært at vælge, om man skal lade den stå, eller stikke spaden i jorden. Som udgangspunkt skal man indrette sin have efter familien behov. Hvis I for eksempel har en indkørsel som en del af haven, er det en god idé at lægge fliser der, hvor bilen skal køre ind. Der findes fliser i mange varianter og størrelser. Du kan også bruge fliser til at anlægge stier imellem blomsterbede eller der, hvor du ved, at græs kommer til at lide- for eksempel under en trailer. Du kan også lave en fin terrasse af fliser, som er i samme plan som resten af haven. Der er mange muligheder for at lave rum eller zoner i haven, hvis man gør brug af fliser.

En have til jeres behov

Før du lægger store planer, skal du tænke over, hvad I har brug for i lige netop jeres have. Har du børn, skal der selvfølgelig være plads til leg og spas- uden at skulle bekymre sig for meget om mors rosenbed. Man kan sagtens lave en have, hvor der både er plads til børn og voksne. Børns leg kræver ofte mere plads end havemøbler, og derfor kan du tænke over, hvilke strækninger og vinkler, der er længst, så I på den måde kan udnytte pladsen. Der skal selvfølgelig også være plads til blomsterbede og fuglehus, hvis I ønsker det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *